I geologien er der to retninger, som er fremherskende, og det drejer sig om ensartethed eller katastrofe. Med hensyn til bjergenes opståen hævder ensartetheden, at de nødvendige tektoniske kræfter altid har virket, og at der, til alle tider, har været bjerge. Men stemmer dette overens med virkeligheden?
Kreationisterne betragter imidlertid, overordnet set, bjergene som et resultat af Syndfloden, som først deponerede jordlag. Disse blev derefter foldet og formet og derefter løftet op til de bjergkæder, vi ser i dag. Voldsomme geologiske processer skete i et tempo og i et omfang og med en intensitet, som langt overgår vore dages "ensartede" standarder.
Kreationisterne mener, at nogle af bjergene kan have rejst sig i Syndflodens tidligste tid (fx Appalacherne), mens de fleste bjerge (Sierra Nevada, Rocky Mountains osv.) kan have rejst sig op i Syndflodens sidste tid eller i tidligste tid lige efter Syndfloden. ** Kreasionisterne mener, at verdens bjergkæder hører til blandt jordklodens seneste geologiske forandringer.
Den følgende liste indeholder data, som er indsamlet fra adskillige forskere og forkortet fra et lignende diagram fra The Origin of Mountains, 2000 af evolutionisterne Ollier og Pain, s. 304-306, og her er denne forventning blevet underbygget. Husk på, at i den almindelige evolutionære tankegang, som involverer milliarder af år, er et par millioner år slet ikke at regne for noget som helst. Således indrømmer selv evolutionister, at næsten alle verdens bjerge skød op "i går" i jordens historie.
Dette er selvfølgelig kun ”det store billede" til overvejelse. Stort set alle bjergene i hele verden rejste sig op i den sidste del af jordens geologiske historie, præcis som forventet i skabelsestankegangen. Nye detaljer venter muligvis stadig på en afklaring, men alligevel taler ”dette store billede” for skabelsen, for ensartetheden holder ikke i denne sammenhæng – for bjergene er af ”nyere dato”, det indrømmer selv evolutionisterne.